Kort om Maria
Maria er uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske i 2019 på Anicura Århus og er i 2024 blevet en del af vores team på Viborg Dyrehospital.
Maria elsker arbejdet i operationen, men elsker også at have veterinærsygeplejerskekonsultationer, hvor det er relationerne til klienter og patienter der er fokus på. Derudover er hun tit at finde på gulvet i venteværelset med en hund og en håndfuld godbidder.
Som alle andre på Viborg Dyrehospital holder Maria løbende sin viden vedlige, men derudover træner hun også hendes akutkompetencer på Anicura Århus, hvor hun stadig har vagter som vagtsygeplejerske. Derudover har Maria stor interesse i og viden omkring katte - hvorfor hendes egen kat Flemming selvfølgelig skulle med på personalebilledet.
Maria bor ved Grauballe med kæresten, deres bichon havanese Rita og katten Flemming. Når tiden ikke bruges på at passe andres dyr, går Marias tid med fitness - men allermest med hygge med familie og venner.