Nervesystemet består af et komplekst netværk af forbindelser i hjernen, rygmarven og de perifere nerver. Sygdom i nervesystemet kan give anledning til bl.a. føleforstyrrelser eller motoriske problemer.
Hunde og katte kan få mange af de samme sygdomme i nervesystemet som mennesker bl.a. hjerneblødning, demens, diskusprolaps, epilepsi, syringomyeli, meningitis, problemer med balancen og infektiøse sygdomme som borrelia og hundesyge.
På Viborg Dyrehospital udreder og behandler vi en bred vifte af sygdomme, som enten primært eller sekundært påvirker nervesystemet.
Vi foretaget neurologiske undersøgelser, udtager rygmarvs væske samt har adgang til at få foretaget MRI skanning i Jylland.
Hvordan ved jeg om mit dyr har en neurologisk sygdom?
Neurologiske tilstande kan manifestere sig på mange måder, men følgende symptomer er nogle af de mest almindelige indikationer på, at dit dyr har en neurologisk sygdom:
- Krampeanfald
- Balanceproblemer
- Ændret adfærd
- Muskelsvind
- Svaghed i forbindelse med motion
- Problemer med at gribe om maden samt synke
- Tremor (rysten)
- Pludselig opstået blindhed/døvhed
- Nakke- og rygsmerter
For mere information kontakt Rikke Fast, Dyrlæge, Ph.d. (neurologi), som er ansvarlig for vores neurologiske patienter.