Fysioterapi
I vores fysioterapiafdeling har vi mange tilbud, som kan tilpasses lige netop din hund eller kat. En stærk krop forebygger ikke kun skader, men hjælper også hvis dit dyr, hvis skaden er sket.
Fysioterapi kan benyttes både ved akutte og kroniske smerter, hvor vores terapeut planlægger en individuel behandling særligt tilpasset til dit kæledyr. Udover massage og mild ledmobilisering, kan vi også benytte os af laserterapi og waterwalker.

Fysioterapi for alle
Vi tager udgangspunkt i den hele hund, og hvad du ønsker fokus på. Det kan være, du har en konkurrencehund, hvor der ønskes bedre performance. Det kan også være du har en udstillingshund, hvor du ønsker mere muskulatur, eller måske har din bedste ven fået nyt korsbånd.
Vores fysioterapi er for alle uanset størrelse, alder og livsstadie. Mange ældre gigthunde nyder f.eks. godt af både massage og laser.

Kombineret behandling
I vores fysioterapiafdeling har vi en water walker som giver mulighed for at træne muskelstyrke uden den normale vægtbelastning og dermed få en bedre bevægelighed. Du kan læse mere om vores water walker her. Derudover har vi en klasse 4 laser. Det betyder at med vores terapeuters ekspertise, har vi mulighed for at tilbyde kombineret og individuel plan til dit kæledyr. Er du i tvivl om, hvad vores terapeuter kan gøre for din hund eller kat, så tøv ikke med at kontakte os.
Vi kan blandt andet hjælpe med:

- Genoptræning f.eks. efter patella- eller korsbåndsoperation, frakturer, led- eller muskelskader
- Fitness Stærk muskulatur forebygger og forbedrer og er vigtig for alle.
- Vægttab
- Smertelindring både for akutte og kroniske patienter, som ex. gigtpatienter
- Muskelopbyggende
- Wellness
- Andre akutte og kroniske skader i muskler, led og sener f.eks. slidgigt, ledsmerter, rygsmerter, hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD)

Vi kan forbedre livskvaliteten hos dit kæledyr
Vi ser ofte, at fysioterapi kan forbedre livskvaliteten hos vores patienter. Særligt hos dyr som er plaget af muskel- og ledskader samt gigtpatienter.
Vi tilpasser altid behandlingen til det enkelte dyr og den specifikke sygdom, således at dit dyr får en skræddersyet behandling og det bedste resultat, hvilket også inkluderer hjemmeøvelser.
Ønsker du at høre mere eller booke tid, gøres dette direkte til Helle på 28345839. du kan læse mere om Heller her.
Book en tid i dag
Ønsker du at bestille tid til behandling eller undersøgelse af dit kæledyr?